ROFUS tilmelding: sådan virker selvudelukkelse, og hvornår den er det rigtige skridt

Redaktion «Online Væddemål» maj 29, 2026 Læsetid: 19 min

Tallene fra ROFUS er den klareste indikator på, hvor det danske spilmarked rammer mennesker. Pr. 1. maj 2025 var over 60.000 spillere registreret i registret — en milepæl, hvis man husker, at registreringen blev oprettet i 2012 med under 1.500 personer. Det er ikke et tegn på, at flere har spilproblemer end før. Det er et tegn på, at flere bruger systemet.

“Tallene bekræfter en tendens, vi har set i flere år — nemlig at unge mænd er særligt i risiko for problematisk spilleadfærd. Derfor arbejder vi målrettet med oplysning til netop denne gruppe, blandt andet gennem oplæg på ungdomsuddannelser.” Det sagde Anders Dorph, direktør i Spillemyndigheden, da 60.000-tallet ramte i juni 2025. Det er en formulering, jeg vender tilbage til, fordi den fanger en præmis, der er værd at have med fra starten: ROFUS er ikke en straf, og det er ikke et tegn på svaghed at bruge det. Det er et værktøj, der findes, fordi danske politikere og myndigheder for længst har erkendt, at spilmarkedet — også et velreguleret et — rammer en del af dets brugere hårdt.

Den her gennemgang er praktisk. Hvad ROFUS er, hvordan man tilmelder sig, hvilke valg man kan træffe, hvad signalerne er for, hvornår det er værd at overveje, og hvor man kan få hjælp ud over registret. Tonen er afdæmpet, fordi emnet kræver det, og fordi jeg ved, at en del af dem, der læser dette, gør det med en fornemmelse af, at noget er ved at glide. Hvis det er tilfældet, så er du nået det rigtige sted hen.

Hvad ROFUS er, og hvilke spil der bliver lukket af

ROFUS står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, og navnet siger næsten alt. Det er et register, det er frivilligt, og dets eneste funktion er at udelukke dig fra danske licenserede spillesider. Når du er registreret, kan du ikke logge ind på en eneste dansk licenseret operatør — det gælder alle bookmakere, alle online-kasinoer, alle lotterier og alle bingospil med dansk licens. Spillemyndigheden står for registret, og operatørerne er forpligtet til at tjekke det, hver gang en spiller forsøger at logge ind eller oprette en ny konto.

Mekanikken er bygget på MitID. Det er den krog, der gør, at en registrering ikke bare gælder for én operatør, men for alle. Når du registrerer dig, identificerer systemet dig via dit MitID, og fra det øjeblik er din identitet markeret i registret. Hvis du forsøger at oprette en ny konto et andet sted med en anden e-mail, en anden telefon, en anden adresse — det er underordnet, fordi MitID-koblingen afslører, at det er den samme person.

Der er en grænse for, hvad ROFUS dækker. Registret omfatter danske licenserede spilleudbydere. Det dækker ikke udenlandske sider uden dansk licens, det dækker ikke fysiske spilleautomater i kiosker eller cafeer i samme forstand (der er separate regler), og det dækker ikke alle former for online-spil, der kan opfattes som pengespil — for eksempel skin betting eller crash games på sider uden licens, der opererer i en gråzone. Begrænsningen er værd at være ærlig om: ROFUS er et stærkt værn inden for det licenserede marked, og det er reelt værdiløst over for spillesider, der opererer uden for det.

Inden for sit virkefelt er værktøjet til gengæld effektivt. Af de over 60.000 registrerede pr. 2025 har 64 procent valgt permanent udelukkelse, hvilket vil sige, at de aldrig kan ophæve registreringen — den er endegyldig. Det er en bemærkelsesværdig høj andel og fortæller noget om, at de fleste, der bruger registret, gør det som en alvorlig beslutning, ikke som en kortvarig markering.

Selve registreringen er gratis. Den koster ikke noget at oprette, og der er ingen periodisk fornyelse — når du har valgt din varighed, ligger registreringen som den er, indtil tiden løber ud, eller du selv afmelder (i de tilfælde, hvor det overhovedet er muligt).

Trin for trin: tilmelding via MitID

Selve tilmeldingen tager mindre tid, end det tager at oprette en spilkonto. Det er ikke en kompliceret proces, og det er en proces, der bevidst er bygget for at være mulig at gennemføre, også når du ikke er i den bedste form. Det er værd at sige højt: hvis du er i tvivl, om du burde gøre det, så tag de syv minutter, det tager, og gør det. Du kan altid vælge en kort periode først.

Du går til Spillemyndighedens hjemmeside og finder linket til ROFUS-registrering. Der er kun én vej ind, og det er via Spillemyndigheden selv — ikke via en operatør, ikke via et tredjepartssted. Det første, du møder, er en MitID-skærm, hvor du logger ind. Det er den samme procedure, du bruger til netbank eller skat.dk, så for de fleste er det rutine.

Når du er logget ind, præsenteres du for valget af varighed. Det er den vigtigste beslutning i hele processen, og jeg gennemgår de tre muligheder i detaljer længere nede. Lige nu er det vigtigste at vide, at du har valget, og at du ikke er låst af det første klik. Du kan vælge en måned, hvis du er i tvivl. Det giver dig et afgrænset rum til at se, hvordan det føles, og hvordan din hverdag ser ud uden adgang til spil. Mange registrerer sig først kort og forlænger eller gør permanent senere.

Efter du har bekræftet dit valg, sker udelukkelsen næsten øjeblikkeligt. Spillemyndigheden distribuerer registreringen til alle licenserede operatører, og inden for ganske kort tid kan du ikke længere logge ind på nogen af dem. Hvis du har en åben kupon kørende eller penge stående på en konto, kan du normalt få udbetalt saldoen — kontakt operatøren direkte. Men du kan ikke længere lægge nye væddemål.

Du modtager en bekræftelse, og det er det. Der er ingen opfølgningssamtale, ingen socialrådgiver, der ringer, ingen markering på din folkeregisterstatus. Registreringen er privat. Den eneste, der ved du har gjort det, er dig selv og Spillemyndighedens registersystem. Hvis du ønsker hjælp ud over selve udelukkelsen — og det vil mange have brug for — skal du selv tage kontakt til StopSpillet eller Center for Ludomani. Det vender jeg tilbage til.

Tidsbegrænset, ubestemt eller permanent: hvad du vælger

Tre muligheder, tre forskellige beslutninger. Det er ikke en lille teknisk detalje at vælge mellem dem — det er hovedindholdet i selve registreringen.

Den korteste mulighed er en tidsbegrænset registrering, typisk fra en dag eller en måned op til seks måneder. Det er den, jeg ville foreslå nogen, der ikke er sikker på, om de har et reelt problem, men som har lagt mærke til, at noget glider. Det er en pause-funktion. Du registrerer dig for tre måneder, du går igennem en sportssæson uden at lægge et væddemål, og så kan du tage en ærlig samtale med dig selv: var det en lettelse, eller savnede jeg det? Var min hverdag bedre, eller var den den samme? Den slags spørgsmål er svære at besvare ærligt, mens man stadig spiller. En tidsbegrænset registrering skaber rummet til at besvare dem.

Den næste mulighed er en udelukkelse uden fast slutdato — på et tidspunkt kalder operatørerne det “ubestemt” — som varer, indtil du selv aktivt ophæver den. Den minder om den korte periode, men uden den indbyggede forløbsdato. Det er en god mellemvej for nogen, der er rimeligt sikker på, at de gerne vil holde pause i længere tid, men ikke er klar til at træffe en endegyldig beslutning. Forskellen mellem den her og den permanente er ikke teknisk, men psykologisk: du ved, du kan tage den væk, hvis du vil. Det fjerner det yderste pres.

Den tredje mulighed er den permanente udelukkelse. Den er endegyldig. Du kan ikke ophæve den. 64 procent af de over 60.000 ROFUS-registrerede har valgt denne form, og det fortæller noget om, hvor alvorligt brugerne tager beslutningen. Hvis du vælger permanent, er du udelukket for resten af livet fra alle danske licenserede spillesider, uanset hvad du senere måtte ønske. Det er en stor beslutning, og den bør ikke træffes i affekt. Men for mange er det netop det, der gør den værdifuld — fjernelsen af “i morgen kan jeg jo bare ophæve det” er hele pointen.

“Spil er for rigtig mange et underholdningsprodukt, men det er vigtigt, at der også er plads til, at man kan tage en pause fra spillet — og der kan ROFUS være et godt værktøj for mange.” Anders Dorphs formulering om pausefunktionen rammer pænt, hvad valget af tidsbegrænset registrering reelt handler om. Det er ikke nødvendigvis en erkendelse af spilproblemer. Det kan være en simpel pause, fordi man har lyst til en uden den.

Hvem registrerer sig — og hvad tallene viser

Demografien i ROFUS er ikke jævnt fordelt. Den er konsentreret omkring én gruppe, og det er en gruppe, hverken regulator, branche eller behandlingsinstanser kan ignorere: unge mænd. Tallet er entydigt. Pr. 1. januar 2025 er 78 procent af de registrerede mænd under 40 år, 67 procent af alle registrerede er under 40, og 39 procent af alle registrerede er mænd under 30. I aldersgruppen under 20 år er det 96 procent mænd.

“Det primære, vi har hæftet os ved, er, at det er de unge, der driver den store tilvækst på Rofus lige nu.” Anders Dorphs udmelding fra juni 2025 fanger en udvikling, der har været tydelig de seneste år. Andelen af mænd under 30 år i ROFUS er steget fra 30 procent i 2020 til 39 procent i 2025. Det er en betydelig forskydning på fem år. Mere end 15.000 unge mænd mellem 18 og 25 år er tilmeldt registret.

Det fortæller flere ting på én gang. Den ene er, at den unge demografiske gruppe er overrepræsenteret blandt dem, der oplever spilproblemer. Det er konsistent med, hvad Center for Ludomani også ser: hos dem er andelen af unge klienter — til og med 30 år — steget fra 18 procent til 48 procent inden for de seneste år. Det er ikke en tilfældig korrelation. Det er den samme gruppe, der dukker op i tre forskellige datasæt.

Den anden ting tallet fortæller, er, at unge mænd faktisk bruger ROFUS, når de oplever et problem. Det er ikke selvfølgeligt. Mange forestiller sig, at unge mænd ville være den gruppe, der er sværest at få til at søge hjælp. Tallene peger den anden retning: ROFUS bliver brugt af netop denne gruppe, og det indikerer, at registret som værktøj rammer en gruppe, der ellers er svært tilgængelig for traditionel ludomani-behandling.

Hvad demografien så ikke fortæller, er årsagerne. Det er en kombination — hurtige spilformer som live betting og crash games, mobiltilgængelighed døgnet rundt, marketingbudskaber fra streamere og sponsorater, og en generel kulturel normalisering af pengespil i den unge mandlige aldersgruppe. Hver enkelt faktor kan diskuteres for sig, men data peger samme vej: dette er den gruppe, der hårdest rammes, og det er den gruppe, både Spillemyndigheden og Folketinget har i tankerne, når de strammer reglerne. Den separate gennemgang af de nye regler i den politiske aftale ligger i analysen af Spilpakke 1 og de skærpede krav for spillere under 25.

Signaler, der bør få dig til at overveje en pause

Hvornår er det så det rigtige tidspunkt at overveje en ROFUS-registrering? Spørgsmålet er svært, fordi mennesker, der står midt i et begyndende spilproblem, sjældent er den bedst placerede til at vurdere, om det er et problem. Det er en del af mekanikken — dømmekraften påvirkes af det, der skal vurderes. Derfor handler det her ikke om at definere, hvornår man “har” et spilproblem, men om at genkende signaler, der typisk går forud for, at situationen vokser.

Det første signal er tab af tidsfornemmelse. Du sætter dig ned for at se en kamp, du planlægger måske et eller to væddemål, og pludselig er der gået fire timer, og du har lagt 15. Hvis det sker en gang, er det ikke nødvendigvis bekymrende. Hvis det er blevet et mønster, er det værd at lægge mærke til.

Det andet signal er chasing — at du systematisk forsøger at vinde tabet hjem ved at lægge nye væddemål, ofte med højere indsats end før. Mønsteret er klassisk og veldokumenteret. Det er en af de stærkeste indikatorer på, at spillet er flyttet fra underholdning til kompenseringshandling. Center for Ludomani fremhæver netop denne mekanisme — at de hurtige spilformer indbyder til at “spille videre for at vinde det tabte hjem igen” — som central i udviklingen af spilproblemer.

Det tredje signal er økonomisk: du bruger penge, du ikke har, eller du flytter penge fra ting, der burde have prioritet. Det kan være, du holder dig fra at se på din netbank, fordi du ikke vil se tallet. Det kan være, du har lånt penge for at fortsætte. Det kan være, du har skjult størrelsen af dine indsatser for nogen, der ellers burde vide det.

Det fjerde signal er det sociale: du undgår venner eller familiehændelser, fordi du gerne vil spille. Du svarer ikke på spørgsmål om, hvad du har lavet i weekenden, fordi sandheden er, at du har spillet i 12 timer. Du oplever, at andre interesser er forsvundet — sport, hobbies, læsning — fordi spillet har fyldt rummet ud.

Det femte signal er, at du har tænkt på en pause flere gange uden at gøre noget ved det. Det er måske det mest universelle. Hvis du allerede har overvejet at registrere dig i ROFUS, er det ofte signal nok i sig selv. Beslutninger som denne træffes sjældent på baggrund af for meget information — de udsættes på baggrund af for lidt handling. Hvis du er der, så er du sandsynligvis det rigtige sted nu.

StopSpillet, Center for Ludomani og det offentlige tilbud

ROFUS lukker døren til spillesiderne, men det er ikke en behandling. Hvis du har et reelt spilproblem, vil registreringen ofte være første skridt — ikke det eneste. Det offentlige tilbud i Danmark er bredere, end mange ved, og det er gratis at benytte.

StopSpillet er den anonyme rådgivningslinje, drevet af Spillemyndigheden. Du kan ringe eller skrive, og du behøver ikke at oplyse navn, CPR eller noget identificerbart. Rådgiverne er trænet i spilrelaterede problemstillinger, og linjen er åben i hverdagene. 42 procent af dem, der kontakter StopSpillet, er mænd under 26 år — den samme demografiske gruppe, som dominerer ROFUS, og den samme, der dukker op hos behandlerne. Det er en del af det, der gør linjen brugbar: den er bygget med den unge mandlige bruger i tankerne, og rådgiverne ved, hvad denne gruppe kommer ind med.

Center for Ludomani er den primære behandlingsinstans. De tilbyder gratis behandling — både ambulant samtaleterapi og mere intensive forløb — og de har afdelinger flere steder i landet. Henvisning kan ske via egen læge, men man kan også selv henvende sig direkte. Cirka 29.500 voksne danskere har alvorlige spilproblemer (PGSI 8 eller derover), og knap 500.000 voksne har i varierende grad spilproblemer på lavt, moderat eller alvorligt niveau. Det er en stor del af befolkningen, og behandlingstilbuddet er bygget til at kunne rumme det.

Cirka 24.500 børn og unge under 18 år har pengespilsproblemer i varierende grad — heraf 2.600 med alvorlige problemer, hvilket svarer til 0,6 procent af alle 12-17-årige. Det er ikke en gruppe, der altid kommer i kontakt med behandlingstilbuddet, og det er en gruppe, hvor familie og skole spiller en større rolle.

Ud over StopSpillet og Center for Ludomani findes der lokale tilbud i flere kommuner, og en del læger har erfaring med at henvise videre i sundhedssystemet. Hvis du har en privat behandler — psykolog eller psykiater — er det også et muligt sted at starte, særligt hvis spilproblemet hænger sammen med angst, depression eller andre tilstande, hvor pengespil bliver en form for selvmedicinering.

Hvad jeg vil understrege, er, at det offentlige system i Danmark faktisk er bygget til at modtage henvendelser om spilproblemer, og at det er gratis at bruge. Den hyppigste barriere er ikke ressourcer — det er beslutningen om at tage det første skridt. Hvis du er i tvivl, så ring til StopSpillet, og spørg, hvad de vil anbefale i din situation. Det er den korteste vej til at få en faglig indikation af, hvad næste skridt bør være.

Hvis det er en pårørende, der spiller

De fleste, der opdager et spilproblem, opdager det ikke hos sig selv. De opdager det hos en partner, et voksent barn, en søskende eller en ven. Den situation er svær, fordi de værktøjer, der findes — ROFUS, StopSpillet, behandlingen — er bygget til, at brugeren selv tager kontakt. Som pårørende kan du ikke registrere en anden person i ROFUS. Du kan ikke ringe til StopSpillet på vegne af nogen og bede dem lukke en konto. Det skal personen selv gøre.

Hvad du kan, er at være den, der gør samtalen mulig. Det lyder banalt, men det er det, der konsekvent peges på i behandlingsmiljøet som det, der reelt rykker. Mange spillere bruger lang tid på at skjule omfanget — for sig selv og for andre — og en samtale, der bliver mulig fordi en pårørende har sagt noget, kan bryde det mønster.

Den samtale er svær. De fleste, der står i den, gør det forkert første gang. Det er normalt. Et par ting, der typisk gør den lettere: gå ikke til samtalen med tal og dokumentation, som om du afslører en kriminel. Gå til den med en bekymring, du har bemærket — at personen virker fjern, eller at sport ikke længere er sjov, eller at økonomien er anstrengt. Lad personen selv komme med spilrelevante detaljer i sit eget tempo. Direkte konfrontation om beløb og kontoudtog leder ofte til, at personen lukker ned i flere måneder.

StopSpillet tilbyder også rådgivning til pårørende. Det er værd at vide. Du kan ringe selv, anonymt, og få sparring på, hvordan du går videre — særligt hvis du er bekymret for, om personen vil reagere defensivt på en samtale. Rådgiverne har set situationen mange gange før, og de kan typisk pege på vinklingsmuligheder, der ikke ville være indlysende for nogen, der står i situationen for første gang.

Den sidste ting jeg vil sige: hvis det er et voksent barn, der spiller, og det er din økonomi, der står på spil — du har lånt dem penge, du har stillet sikkerhed, du har taget regninger — så er der også en grænse for, hvor langt din støtte kan gå, uden at du selv tager skade. Behandlingsmiljøet kalder det medafhængighed, og det er et reelt fænomen. At sætte grænse for, hvor meget du tager med, er ikke svigt. Det er ofte forudsætningen for, at den anden faktisk lander på sin egen beslutning.

Spørgsmål om ROFUS og hjælp

Produceret af redaktørerne på ”Online Væddemål”.